Hårlev

Hestehaven 7 ved Endeslev er sendt på tvangsauktion

hestehaven_7_haarlev
Hårlev: En panthaver har sendt ejendommen Hestehaven 7 ved Endeslev på tvangsauktion

Ejendommen Hestehaven 7 beskrives som at fritliggende enfamilieshus opført i 1900 og ombygget i 2001 med et samlet boligareal på 124 m².

På den oprindelige del af bygningen er ydervæggene opført med bindingsværk. Tilbygningen er opført med ydervægge af tegl/gasbeton. Det oprindelige bindingsværk er i dårlig stand. Taget er belagt med bølgeeternit. Huset er forsynet med termovinduer.

Ejendommen trænger generelt inde som ude til istandsættelse.

Ejendommen er beliggende i landzone og i landlige omgivelser med udsigt over marker lidt syd for landsbyen Endeslev udenfor Hårlev.

Huset indeholder: Entré med garderobe, elementkøkken med grønne låger, tre værelser, bryggers/vaskerum samt flisebadeværelse med bruser. Der er opsat trælofter overalt. Der er ingen hårde hvidevarer.

Ejendommen opvarmes med elpaneler samt varmepumpe. En pilleovn i stuen er lånt og bliver medtaget ved fraflytning. Tidligere drikkevandsforsyning skal lovliggøres eller sløjfes ved ejerskifte. Det vides ikke om ejendommen er spildevandskloakeret.

Carporten på 74 m² er opført i 2001 i træ med tagpap  på taget.

Grunden er på 1.499 m².

Ejendomsværdien er sat til 1.450.000 kroner, heraf grundværdi 398.700 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 24. marts klokken 11:30 ved Retten i Roskilde

Kommentarer