Store Heddinge

Hjælp mennesker, der ikke har et hjem

Det tager kun et par timer af din tid!

I Danmark får vi flere hjemløse, og der er voldsramte kvinder, der også står uden et sted at bo, når de forlader et krisecenter. De har alle sammen brug for støtte.

Og ude i verden mister tusindvis af mennesker deres hjem, når cykloner hærger i Mozambique, Malawi og Zimbabwe, eller når krig og bomber efterlader mødre og fædre med deres udsultede børn i armene uden mad og medicin at give dem.

Derfor beder Røde Kors om din hjælp – bare i et par timer d. 6. oktober

Det går pengene til

De penge, der bliver samlet ind, går til mad, vand, lægehjælp og presenninger i de lande, hvor mange familier har mistet ALT. De går også til de voldsramte kvinder i Danmark, der står tilbage uden noget, når de har taget mod til sig og forladt deres utrygge hjem. De hjemløse, der her i landet ofte bliver udskrevet til gaden, når de har været på hospital, får også gavn af pengene. Et par eksempler: for 300 kr kan der gives mad til 5 akut underernærede børn eller sygepleje til to hjemløse i Danmark, og der går kun 6 kr til administration, når man støtter Røde Kors med 100 kr.

Sådan gør du.

Du bestemmer selv, hvor du vil gå og hvor længe du vil være med. Røde Kors i St. Heddinge finder en rute, der passer dig.

Indsamlingen begynder kl 10 søndag d. 6 oktober, og du kan kontakte Ida Bille på tlf. 23825742 eller Susanne Lintrup på 60544084, hvis du vil hjælpe med.

Kommentarer