Af Anne Munch, Socialdemokratiet

Jeg har lige set filmen og sidder nu med en stor knude i maven.

Det er en film som beskriver hverdagen for alle involverede parter i hjemmeplejen et sted i Danmark. Det kunne være Stevns.

En film hvor alle, sosuèr, leder, borgere og pårørende mærker afmagt, frustrationer, stress, utilstrækkelighed, pres fra ledelse og politikere. Det kan vi i et velfærdssamfund ikke være bekendt. Jeg kender alle følelserne, jeg har selv været der, måske derfor knuden i maven er der. 47 år i væsenet sætter sig i krop og sjæl.

Jeg har også spejlet æg, dog uden at fortælle det til nogen. At lave et spejlæg er ikke beskrevet i kvalitetsstandarden. Det er det heller ikke at dulle hår op, lakere negle. Men jeg gør det. Fordi det var lige den hjælp og omsorg borgeren havde brug for den dag. Så må opvasken blive stående. Det kaldes i min verden individuel pleje og omsorg. Vi er som mennesker ikke ens og skal derfor heller ikke behandles ens.

Jeg ønsker at sosuèrne ikke hele tiden skal fratages kompetencer, hele tiden at skulle udfylde kompetenceskemaer. At der bliver stolet på at vi kan det vi har lært, at vi siger fra hvis vi er utrygge overfor en opgave. Det er også at vise ansvar. At det bliver borgeren og sosuèn der sammen tilrettelægger den rette pleje, støtte og omsorg og ikke en anden person som ikke kender borgerens hverdag, udfordringer og  tidligere liv. At det at spejle et æg ikke skal give anledning til skæld ud fra hverken kolleger eller ledelse. At den faglige stolthed mærkes, gør stolt, glad og ikke mindst forskel for borgeren.

Jeg ønsker den ny ældrelov med tiden kan rette op på fortiden, skemaer og tidstyranni. Det kommer til at tage tid. Lang tid. Kultur og vi plejer skal vendes og tænkes nyt. Sammen med borgeren.

Kunne det tænkes at økonomi i kommunerne ikke var helt så silo og søjle opbygget ? Kunne det tænkes at en pulje fra vikarkontoen kunne gives til den daglige drift, sådan at der var den tid  til rådighed som det kræver at yde omsorg og pleje i et samarbejde med borgeren? Måske ville arbejdsglæde styrkes og sygefravær mindskes ? Hvem ved.

Og så skal vi huske at det er os der er gæst i borgerens hjem.

Anne Munch

Nr 2 på Socialdemokratiets liste.