Store Heddinge

Hjemmelavede burgere hos Madmarkedet torsdag

madmarked_burger

Store Heddinge: Madmarkedet tilbyder på torsdag en lokal og 100 procent økologisk burgerbar’s buffet

Torsdag 31. juli går Store Heddinge Madmarked fuldkommen i burgermodus og serverer alskens varianter af den populære spise. Alt er konstrueret af lokale økologiske ingredienser af ekstremt høj kvalitet. Den lokale burgerbar er således slet ikke sammenlignelig med de almindelige burgere der ulykkeligvis sælges i tal der langt overstiger en milliard kroner i Danmark.

Store Heddinge Madmarked får kødet fra Frenderupgaard der prioriterer dyrenes velfærd meget højt. Bollerne er lavet på langtidshævet dej af lokale hvedesorter. Der til serveres friskrørt mayonnaise på lokale olier, friskplukkede tomater, agurk, løg, salat og så fremdeles. Alle ingredienserne er 100 procent økologiske.

På den økologiske burgerbuffet vil der være:

* Okse-burger-bøf af Jerseykød fra Frenderupgaard
* Vegetar-bøf af bælgfrugter og dagens udbud fra mulden
* Solmodne tomater, løg, agurkesalat og sprød salat
* Hjemmebagte langtidshævede burgerboller
* Ketchup & hjemme-ristede løg
* Hjemmerørt mayo-specialblend

Man køber drikkevarerne i butikken, betaler 98 kroner per person (børn under 12 halv pris) ved kassen, modtager en tallerken og bevæger sig til MadSalen.

Butikken sælger alt i økologisk most, sodavand, øl, vin og meget andet.

Buffet’en er åben fra klokken 17:30 til 21 torsdag den 31. juli hos Madmarkedet i Holte Vinlagers tidligere lokaler i den gamle sparekassebygning i Algade 11, 4660 Store Heddinge.

Kommentarer