Store Heddinge

Hjemmeværnet holdt nytårsparole lørdag

nytaarsparole_040114

Store Heddinge: Hjemmeværnskompagni Stevns holdt nytårsparole på Hjemmeværnsgården på Sigerslevvej

Lørdag den 04. januar holdt Hjemmeværnskompagni Stevns nytårsparole på Hjemmeværnsgården på Sigerslevvej 2 i Store-Heddinge. Efter den traditionelle flaghejsning, var der morgenbord til deltagerne.

Efter morgenbordet gav chefen for Hjemmeværnskompagni Stevns, kaptajn John V. Outzen en redegørelse for året 2013. Det havde været et travlt år, der havde været øvelser, skydninger og uddannelse, blandt andet førstehjælp hvor der blev hentet både Gul, Sølv og Broncemærker hjem af deltagerne.

Den sidste store udfordring havde været indsættelsen under stormen ”Bodil”. Her var kompagniet indsat i Jyllinge, sammen med andre enheder fra Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland.

Året 2014 bliver også et travlt år, der er mange øvelser, megen efteruddannelse og skydninger på programmet for det første halvår. I slutningen af juni vil Hjemmeværnskompagni Stevns sammen med Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet være på Stevnsfort den 27. til 29. juni med udstillings og uddannelses stande.

I dagene fra den 13. til 16. juni er Hjemmeværnskompagni Stevns vært ved 50 års jubilæums stævne med det Svenske Hjemmeværn, de Svenske Hjemmeværnsfolk ankommer til Store Heddinge den 13. juni og rejser igen den 16. juni.

I forbindelse med parolen kunne chefen for kompagniet overrække Hjemmeværnets 25 års tegn til Niels V. Holvard og 40 års tegn til Karl H. Hansen.

Foto: Karl H. Hansen og Niels V. Holvard

Kommentarer