Højerup

Hjemmeværnet og soldaterforeninger markerede Remembrance Day

Se billedserie

Remembrance Day, mindedag, som i England holdes til minde om de to verdenskriges faldne; dagen har afløst mindedagen for våbenstilstanden 11.11.1918. Dagen er senere blevet en mindedag for de faldne i alle krige England har deltaget i siden.

Hjemmeværnet og soldaterforeninger på Stevns var den 11. november ved ’Halifax stenen’ i Højeruplund, for at lægge en ’Valmue krans’, denne krans sendes hvert år til Danmark af Michael & Susan Chambers og deres familie samt Ray & Judy Paterman de er alle efterkommer af medlemmer af Halifax flyets besætning.

Den amerikanske professor Moina Michael (1869-1944), fik ideen til, at en beskeden papirvalmue skulle symbolisere de faldne i 1. Verdenskrig og bæres i knaphullet. Den anvendes også til at smykke kranse på krigens monumenter.

Gradvist fik den årlige våbenstilstandsdag (fra 1921 kaldet Remembrance Day) tilnavnet ’Poppy Day’, og hvert år sælges der i perioden op til den 11. november over 40 mio. af disse dybrøde papirblomster, der også anvendes året rundt til at smykke kranse på krigens monumenter.

Kommentarer