Store Heddinge

Hjemmeværnskompagni Stevns deltog i Totalforsvarsdagen

hjemmeværn_stevns

Hjemmeværnskompagni Stevns (HVKSTV) deltog lørdag den 22. august i Totalforsvarsdagen på Køge havn

Hjemmeværnskompagni Stevns´ opgave var at være materiel ansvarlig for alle Hjemmeværnsenheder som deltog i arrangementet ligeledes oprette og passe Hjemmeværnets kommandostation på havnen.

Udover disse opgaver havdeHjemmeværnskompagni Stevns et meget besøgt sminke telt, hvor børn og barnlige sjæle kunne blive sminket med drabelige sår og sløring i ansigtet.

hjemmværn_stevns_01

Her fik kompagniets rekruttering officer også fortalt rigtig mange om Hjemmeværnet på Stevns og de opgaver Hjemmeværnet varetager.

Der kunne fra morgenstunden høres hyggelig summen og arbejdslarm rundt omkring fra havnepladsen hvor udstillinger fra de forskellige værn langsomt men sikkert voksede frem.

Der var en rar stemning på den dejlige sommerdag og det var tydeligt at alle har glædet sig til at komme på plads. De sidste køretøjer kom på plads og publikum begyndte at dukke frem længe før åbningen kl. 13,00.

Totalforsvaret var repræsenteret med Hær- Marine og Flyverhjemmeværnet samt politi, brand og redning, alle stillede med personel og materiel.

Et af Marinens patruljefartøjer Nymfen gæstede ekstraordinært Køge havn og indgik i Køge kyst arrangementet med åbent skib.

Der blev over for alle værn udvistes en stor interesse, særligt fra de unge besøgende.

Såvel Kvindeligt Marinerer musikkorps som Køge Spillemandsforening underholdte de mellem 4 – 5000 besøgende med god musik i dagens løb.

 

Kommentarer