Hjerteforeningen og DN inviterer på kystvandring søndag
Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening (DN) inviterer søndag alle danskere med på ‘Kystvandring’, hvor der er rig mulighed for at opleve den danske natur fra sin allersmukkeste side.
Søndag den 11. juni klokken 14 inviterer Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening (DN) på ’Kystvandring’ til den smukke velbesøgte kyst ved Stevns klint. Her kan du kombinere en smuk gåtur med frisk luft, motion og viden om en del af Danmarks vildeste og smukkeste natur. Mødestedet er ved parkeringspladsen i Højerup, Højerup Bygade 39, 4660 Store Heddinge. Der er gratis parkering for alle deltagere der ankommer i bil.
Kysterne er Danmarks vildeste natur, og de er enestående i international sammenhæng. Danmarks 7300 km kyststrækning er et fælles gode. Ved kysten er naturen og naturkræfterne helt synlige.
De to foreninger står denne dag bag en række arrangementer på landsplan. Man kan se alle arrangementer på hjerteforeningen.dk.
Kysten i Stevns kommune er særlig fordi man højt hævet over havet kan se langt og her vil formanden for DN Stevns Michael Løvendal fortælle den spændende historie og om den aktuelle fredning.
Kystvandringen skal både styrke danskernes lyst til at røre sig, og deres kærlighed til den smukke danske natur.
– Det er oplagt at benytte naturen, når man skal motionere, frem for altid at søge mod sportshaller, fitnesscentre osv. Særligt hvis man bor tæt på et kystområde, som her i Stevns kommune siger
John Valeur, formand for Hjerteforeningen på Stevns.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til John Valeur på telefon 2190 1302 eller email john@valeur.nu
Turen er på godt fem kilometer på Trampestien. Tilmelding er ikke nødvendig.
Det er gratis at deltage.
Man kan følge Kystvandringen på Facebook.
Efter kystvandringen serveres der kaffe og kage på Traktørstedet Højeruplund.
Kommentarer