Højerup Bygade 11 er sendt på tvangsauktion
Codan Forsikring A/S har sendt bindingsværksejendommen Højerup Bygade 11 i Højerup på tvangsauktion.
Ejendommen Højerup Bygade 11 beskrives som et fritliggende enfamilieshus opført i 1875 og til-/ombygget i 1976. Ifølge BBR-meddelelsen udgør bebygget areal 49 m², samlet bygningsareal 49 m², udnyttet tagetage 30 m² og samlet boligareal 79 m². Ejendommen er udført i bindingsværk med synligt træ og stråtag. Huset opvarmes med via elradiatorer.
Ejendommens tilstand er noget under middel.
Der er 2 indgange til huset. Den primære indgang fører ind til en lille entré med klinkegulv, hvor der er adgang til et lille værelse med trægulv, samt adgang til stue med trægulv og brændeovn. Der er fra stuen trappe til 1. sal. samt adgang til et køkken uden hårde hvidevarer.
Fra det lille værelse er der adgang til badeværelse med toilet, håndvask og vaskemaskine, som fører til bryggers og derefter til køkkenet. Der er fra bryggerset udgang til baghaven.
1.sal: Fra stuen er der via trætrappe adgang til førstesal med trægulv. Der er tale om et enkelt rum med skråvægge. Skorstenen er placeret i modsatte ende af indgangen til rummet.
Grunden er på 709 m².
Der står en båd i forhaven og et opbevaringsskur i baghaven. Båden antages at tilhøre ejers løsøre. Eventuelle senere udgifter til bortskaffelse/bugsering af båden er rekvirenten uvedkommende.
Efter det oplyste er der ingen ejer-/ grundejerforening.
Vandforsyning sker fra alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt).
Afløbsforhold: Spildevandskloakeret: Spildevand.
Ejendomsværdien er sat til 730.000 kroner, heraf grundværdi 331.000 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 13. februar klokken 13:00 ved Retten i Roskilde.
Ejendommen kan ved forudgående aftale besigtiges den 06.02.2018. Tilmelding senest 02.02.2018 til Advokatfirmaet Burmeister I/S på telefon 7741 1653. Endeligt klokkeslæt kan oplyses dagen før besigtigelsen.
Kommentarer