Højeruplund har gennemgået et sikkerhedstjek
Højerup: Selskabet Højeruplund og Stevns Kommune har givet trampestien og den gamle lund i Højerup et sikkerhedstjek.
Selskabet Højeruplund og Stevns Kommune har gennemført en række ændringer der skal øge sikkerheden for de mange turister der besøger Højeruplund. Baggrunden er at GEUS i en rapport fra 2012 har peget på muligheden for nedstyrtning flere steder på Trampestien. Det skriver Dagbladet.
Flere af bænkene er enten fjernet helt, eller flyttet væk fra klintekanten . Dermed er også “Kulturtosserne i Højeruplund”’s tænkebænk til minde om deres gamle kammerat, den afdøde kunstner Niels Gerhard. Bænken, der i 2008 blev placeret omkring tre meter fra klintekanten, står nu omkring 12 meter længere inde i landet, dog stadig med udsigt over Stevns Klint.
Desuden er trampestien flyttet fire-fem meter ind i landet, mellem Absalons mindesmærke og hegnet ud til Klintegårdens jorder. En strækning på cirka 100 meter.
Arbejdet er udført af Stevns Kommune i samarbejde med Selskabet Højeruplunds opsynsmand. Frivillige fra asylcentret på Mandehoved har desuden hjulpet til. Det skriver Dagbladet.
Stevns Kommune har taget beslutningen om sikkerhedsforanstaltningerne i fuld forståelse med både Selskabet Højeruplund og Østsjællands Museum.
Kommentarer