Høstsalg og Kræmmermarked i Hårlev 20. august
Hårlev: Hårlev Borger & Erhvervsforening inviterer til et brag af en høstfest og kræmmermarked til august.
Lørdag den 20. august fra klokken 9 til 14 inviterer Hårlev Borger & Erhvervsforening til en kæmpe folkefest i Hårlev, med både kræmmermarked og masser af gode tilbud.
HBE forventer mellem 500-1000 mennesker til dette års høstfest, der blandt byder på cykelløb og Sebastian Kleins skøre Safarishow.
Høstfesten starter klokken 8:30 med et kæmpe morgenbord på pladsen til kun 20 kroner, hvorefter markedet vil blive åbnet af en kendt lokalpolitiker klokken 9:00.
Under høstfesten afvikles det store cykelløb ’Tour de Hårlev’ hvor der forventes minimum 200 deltagere.
Dagens største attraktion er Sebastian Klein´s skøre Safarishow. Han er DR´s måske allerstørste ’børnestjerne’.
HBE har forhåndsreserveret stadepladser til produktionsvirksomheder eller detailhandler, som er medlemmer af HBE. Som medlem kan man reservere plads inden fredag den 10. august kl. 12, hvorefter alle virksomheder kan reservere pladser. Prisen for en 3 gang 3 meter stand er 200 kroner.
Tidligere kræmmere til høstsalget, har mulighed for at reservere plads før andre kræmmere. En stadeplads på 3 gange 3 meter koster 120 kr. Reserver plads inden fredag den 10. august kl. 12, hvorefter det er muligt for alle interesserede at reservere plads.
Det er efter først-til-mølle-princippet og der er begrænset antal pladser.
Reserver plads via foreningens formand Johnny Andersen på på telefon 22 59 31 64 eller e-mail cykeljohnny@live.dk, eller via Christian Jensen på telefon 23 26 10 11 eller e-mail akademiet@bevidstlederskab.dk.
Kommentarer