Store Heddinge

Holtug Kridtbrud fjernes fra ny råstofplan

Holtug Kridtbrud, der er et Natura 2000 område har samtidigt været udpeget som råstofudvindingsområde af Region Sjælland

Holtug Kridtbrud, der er blevet udnævnt som Natura 2000 område nummer 182 af regeringen, har samtidigt været udpeget som råstofudvindingsområde af Region Sjælland.

Der har hverken været gravet efter kridt eller kalk i Holtug Kridtbrud i 40 år –  al udvindingsaktivitet stoppede tilbage i 1972. Men først nu bliver bruddet bliver fjernet fra Region Sjællands råstofplan. Det skriver Dagbladet.

Skov- og Naturstyrelsen, nu Naturstyrelsen, overtog kridtbruddet i 1991 og gjorde det tilgængeligt for offentligheden. Den cirka 5 ha tidligere kridtgrav er ét af Stevns’ mest spændende rekreative områder. Kridtgraven består af to halvdele adskilt af det tidligere fabriksområde. Den sydlige del af kridtgraven rummer en mindre lavbundet sø.

Der er fossiler i de gamle kridtvægge, vandsalamandre i de klare søer i bunden af kridtbruddet og sjældne planter, der alene vokser på kridtholdig jordbund. Stranden er fuld af rullesten og det er en flot gå tur langs med klinten. Også på turen langs stranden er det muligt at søge efter fossiler i nedfaldne kridtstykker.

Stevns Kommune har tre af de internationale beskyttelsesområder, Natura 2000 områder. Udover Holtug Kridtbrud er Tryggevælde ådalen og Stevns Rev udpeget.

Kommentarer