Store Heddinge

Horisonten er blevet stævnet af en tidligere ansat

Store Heddinge: Horisonten STU og botilbud i Store Heddinge er blevet stævnet af en tidligere ansat.

Tirsdag den 9. august skal Retten i Roskilde behandle en sag hvor Helle Hermann Hansen, der har været ansat på Horisonten STU og botilbud, har stævnet sin tidligere arbejdsgiver for 339.048 kroner, der skal dække manglende udbetaling af løn.

Helle Hermann Hansen, der startede som pædagogmedhjælper hos Horisonten den 6. marts 2015, lægger blandt andet vægt på at hun først fik sin ansættelseskontrakt udleveret næsten tre måneder efter ansættelsen, i slutningen af juni måned. Det skriver Dagbladet.

Helle Hermann Hansen anklager også sin tidligere arbejdsgiver for ikke at tage hånd om hende mens hun var sygemeldt med en stressrelateret sygdom.

Kommentarer