Horisonten indkalder til stiftende møde
Store Heddinge: Onsdag aften er der interessentmøde for alle, som vil være med til at skabe Danmarks bedste ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Onsdag den 11. december indkaldes til interessentmøde for den nye ungdomsuddannelse Horisonten på Store Heddinge skole.
Paw Koch vil fortælle om den nye uddannelse og dens perspektiver og muligheder.
Horisonten er en arbejdsmarkedsorienteret og kunstfaglig ungdomsuddannelse, som søger at skabe synergier mellem udfordrede unges uddannelse og virksomheder på Stevns. Der er planer om at oprette følgende linjefag: Turisme, Jord-til-bord, Håndværk, Friluftsliv, Medier.
Der nedsættes en arbejdende bestyrelse for den selvejende institution.
Læs også: STU-Horisionten flytter ind i stationsbygningen
– Tag de store ører og dine gode ideer med! For jeg har et voldsomt arsenal af viden og visioner at dele med jer! Og jeg forventer, at I har ideer til mig, så jeg kan gøre mit yderste for at skabe Danmarks bedste ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skriver Paw Koch i indbydelsen.
Alle input og ønsker om samarbejde er velkomne.
Der serveres kaffe, te og kage.
Man kan følge Horisonten – STU på Stevns på Facebook
Horisonten optager allerede nu studerende. Ring til Paw Koch på 22 38 35 45, hvis du vil sikre dig en plads på skolen til næste skoleår
Der indkaldes til interessentmøde onsdag den 11. december klokken 19 i Bøgen på Store Heddinge skole
Kommentarer