Store Heddinge

Horisonten STU og botibud udvider med ungdomsboliger

Store Heddinge: Store Heddinge får nu sine helt egne ungdomsboliger til unge med særlige behov.

Horisonten STU og botibud, der holder til i den tidligere stationsbygning i Store Heddinge, udvider nu med tre ungdomsboliger, kun to minutters gang fra stationen.

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og de mange andre specialtilbud, som samfundet tilbyder unge med særlige behov, giver mulighed for at få en uddannelse, et job, et aktivt liv – muligheder.

Men hvad så med det dér med at bo? Hvordan sikres en ramme, som unge med for eksempel autisme og andre funktionsnedsættelser kan trives i? Menneskelivet går jo på to ben: Arbejde og fritid. Uden en velfungerende bolig kan vi ikke trives som mennesker. Venner, bekendte, netværk – flow i tilværelsen – er altafgørende, hvis unge med særlige behov skal trives.

– Trives mennesker, er de en gevinst for vores fælles samfund. For det, vi har fundet sammen om. Gør de ikke, bliver de en belastning for samfundet, og hvem ønsker lige at være det? Nej, vel, udtaler forstander på Horisonten STU og botibud, Paw Koch. Og han fortsætter:

– Derfor er det med stor glæde, at vi på Horisonten nu kan tilbyde ungdomsboliger til unge med særlige behov.

I første omgang er det et pilotprojekt med tre boliger på godt 50 m2 hver. Alle tre beliggende i en villa i Store Heddinge, kun to minutters gang fra STU’en og botilbuddet på den tidligere Store Heddinge station. oligerne er borgernes egen bolig.

Der kan ydes støtte i henhold til Serviceloven §85. Dette sikrer, at der er styr på alle forhold omkring det at bo i egen bolig. For eksempel tøjvask, indkøb, madlavning, vedligehold og så videre.

Også fritid og beskæftigelse kan man få hjælpe til iht. Servicelovens §103 og 104, som omhandler beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud. Horisontens egen ungdomsklub, en klub i Køge og organisationen ’Ligeværd’s klubber anvendes blandt andet i den forbindelse.

Kommentarer