Store Heddinge

Horisonten STU og botilbud søger en ambitiøs lærer

Store Heddinge: Horisonten STU og botilbud i Store Heddinge søger en fuldtids læreruddannet medarbejder til kombineret pædagog-/læreransættelse per 1. august

Horisonten STU og botilbud, der holder til i den tidligere stationsbygning i Store Heddinge udvider igen, og søger derfor per 1. august en fuldtidsansat læreruddannet medarbejder til kombineret pædagog-/læreransættelse.

Horisontens målgruppe er unge med særlige behov i alderen 16-28 år. De har per 1. august 25 unge fra hele landet i deres kvalitetstilbud.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Specialundervisning i fx dansk, engelsk og matematik med mulighed for at føre til FSA og 10. kl. prøven
  • Undervisning i alm. skolefag integreret i en meningsfuld og helhedsorienteret sammenhæng
  • Undervisning ude af huset på div. linjefag og i praktikker
  • Tilsynsvagter med dokumentation af de enkelte unges adfærd og udvikling

Den nye medarbejder:

  • har læreruddannelse
  • har relevant videre- og efteruddannelse
  • har en ambitiøs tilgang til sit fag, og sit faglige niveau er højt både fag-fagligt og didaktisk/pædagogisk
  • kommunikerer hurtigt, præcist og fejlfrit på skrift
  • respekterer tydelig ledelse og efterspørger det
  • er selvforvaltende i hverdagen og ser altid løsninger frem for problemer
  • har humor i mange afskygninger
  • benytter IT og AV med selvfølgelighed
  • er fleksibel mht. arbejdets placering på døgnet og ugen og året

Uddannelse i – og erfaring med – diagnoser inden for autismespektret (herunder ikke mindst ADHD) er et plus.

Løn og ansættelse iht. aftale med Lærernes Centralorganisation som udmøntet i Uddannelsesforbundets overenskomst.

Ansøgning, CV m.v.

Ansøgning med CV sendes til Jobindex, som er Horisontens rekrutteringspartner. Eventuelle spørgsmål kan rettes til rekrutteringskonsulent Thomas D. Carlsson hos Jobindex på telefon 88 63 00 71.

Ansøgninger modtages udelukkende elektronisk via jobindex.dk. Ansøgningsfrist er søndag den  26. juni 2016. Samtaler afholdes onsdag den 29. juni 2016.

 

Kommentarer