Store Heddinge

Hospitalsklovnen Filop besøger Lions på lørdag

Store Heddinge: Lørdag den 1. december kan man møde hospitalsklovnen Filop i Lions Genbrugsbutik i Grønvolds Gård

Hospitalsklovnen Filop alias Marianne Leer får på lørdag den 1. december overrakt en check på 10.000 kroner til Danske Hospitalklovne’s arbejde på børneafdelingerne i Danmark.

Overrækkelsen af de mange penge, der er en gave fra Lions Club Stevns finder sted i Lions’ Genbrugsbutik i Grønvolds Gård.

Lions Club Stevns ønsker med pengene at vise respekt for det arbejde som Danske Hospitalsklovne yder.

Danske Hospitalsklovne besøger børneafdelingerne rundt om på de danske hospitaler, hvor de forsøger at gøre livet lidt sjovere og lettere for de små indlagte børnepatienter. Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende forening, der administrerer hospitalsklovne i Danmark. Foreningen har eksisteret siden 2003.

Marianne Leer bor til daglig i Århus og er 30 år. Hun kommer i Århus Valgmenighed og er aktiv i Israelsmissionens Unge. Hun blev uddannet som hospitalsklovn i november 2004.

Man kan møde hospitalsklovnen Filop i Lions Genbrugsbutik i Grønvolds Gård, Algade 12 C i Store Heddinge på lørdag den 1. december klokken 10.30

Klik her for at læse mere om Danske Hospitalsklovne

 

Kommentarer