Klippinge

Høstmarked hos Nørbys Grøntsager i weekenden

noerbys_groentsager

Klippinge: Ole og Karen Nørby inviterer til Økologisk Høstmarked på Esagervej i Klippinge i weekenden

Lørdag den 30. og søndag den 31. august er der økologisk høstmarked hos Nørbys Grøntsager ved Klippinge.

Til årets Høstmarked er der oplevelser for alle aldre. Børn og andre barnlige sjæle kan lege på gårdspladsen eller halmlegepladsen, bage snobrød eller få en tur på hest eller med hestevogn mod betaling. Markerne kan besøges til fods, eller der er mulighed for køretur med traktor og vogn rundt på gårdens arealer.

I caféen kan der købes varme majs, friskbagt brød med pålæg, kage samt kaffe, te og økologiske sodavand.

Nørbys grøntsager er en gård på 24 hektar jord, hvor der dyrkes op til 50 forskellige afgrøder om året. Størstedelen sælges i gårdens velassorterede gårdbutik. Gården har desuden et hønsehold på 250 høns, hvis vigtigste opgave er at holde frugtplantagen ren og levere æg til kunderne.

På gården bor frilandsgartner Ole Nørby, der er opvokset på gården. Han overtog i 1998 gården fra faderen og flyttede ind med sin kone Karen Nørby. De har to drenge Rasmus og Peter.

Man kan læse mere om de økologisk høstmarkeder på høstmarked.dk

Høstmarkedet foregår lørdag den 30. og søndag den 31. august hos Nørbys Grøntsager på Esagervej 8, 4672 Klippinge. Der er åbent fra klokken 10 til 17 begge dage.

Kommentarer