Hårlev

Høstsalg i Hårlev lørdag den 23 august

hoestsalg-2013_haarlev_2

Hårlev: Der er åbnet for tilmeldingen til stadepladserne til Hårlev Borger- & Erhvervsforenings Høstsalg

Lørdag den 23. august afholder Hårlev Borger- & Erhvervsforening (HBE) Høstsalg i Hårlev. Dagen starter med et stort morgenbord klokken 8.30.

Programmet er som sædvanlig omfattende med besøg af Falck, ballonpigen, amerikanerbilerne og NSU klubben ligesom der vil blive arrangeret cykelløb. Klokken 13.00 giver Zumba dansere opvisning.

HBE har en stand med info om foreningen og de sælger julenisser, det vil sige, de sælger sponsorater, så man kan købe sin egen julenisse, der hænges op i byen fra den 28. november.

HBE afholder også et stort lotteri med fine gevinster ligesom der som sædvanligt er åbent i HBEs grillbar.

Foreningen forventer cirka 80 stader på P-pladsen overfor stationen. Private kræmmere med flere må meget gerne tilmelde sig allerede nu. Det koster 100 kroner for 3 gange 3 meter. Tilmelding til Johnny på telefon 2259 3164 eller e-mail cykeljohnny@live.dk. Betaling på dagen

Man kan følge Hårlev Borger- & Erhvervsforening på facebook.

Høstsalget i Hårlev foregår lørdag den 23. august.

Kommentarer