Hårlev

Høstsalgsmarked i Hårlev på lørdag

hoestsalg-2013_haarlev_2

Hårlev: Hårlev Borger og Erhvervsforening inviterer til kæmpe folkefest ved Stationen i Hårlev på lørdag

Lørdag den 23. august inviterer Hårlev Borger og Erhvervsforening til en kæmpe folkefest i Hårlev.

Høstfesten starter klokken 8:30 med et kæmpe morgenbord på pladsen til kun 20 kroner. Høstsalgsmarkedet åbnes officielt klokken 9 af borgmester Mogens Haugaard Nielsen.

Der vil som sædvanlig vær en masse at se på for både store og små. I lighed med tidligere år kommer både Falck, NSU klubben med deres gamle biler, gamle amerikanerbiler, Honda og Harley Motorcykler samt nogle gamle sjove gamle cykler, så som vælte-peter med mere. Ballonpigen går rundt i 3 timer og leger med børnene.

Klokken 9.30 skyder Borgmesteren cykelløbet »Tour de Hårlev« i gang. Cykelløbet er arrangeret af Charles Hansen der også arrangerer Vallø Rundt. Start og mål er ved Bygma på Industrivej 8. Deltagerne kan vælge mellem tre ruter: Familieruten, motionsruten og endelig Superturen.

Rute 1. Familieruten er på 24,8 km. Start Industrivej 8, Køgevej, Billesborgvej, Egøjevej, Grubberholmsvej, Aggerupvej, Haarlevvejen og tilbage til Industrivej 8 i Hårlev.

Rute 2. Motionsruten er på 41,1 km. Start Industrivej, Lerskovvej, Skovkildevej, Slimmingevej, Ulstrupvej, Dalbyvej og tilbage til Industrivej 8 i Hårlev.

Rute 3: Superturen er på 76,6 km. Start Industrivej, Kirkevej, Slimmingevej, Kildehøjen, Køgevej og tilbage til Industrivej 8 i Hårlev.

Starttid og rutekort udleveres på dagen.

Man kan tilmelde sig inden torsdag den 21. august til foreningens formand Johnny Andersen på cykeljohnny@live.dk eller på telefon 2259 2164. Man kan også tilmelde sig ved startstedet fra klokken 8.30 på selve dagen.

Klokken 13.00 kommer Zumbapigerne og synger samt danser til fordel for Børnecancerfonden

Hårlev Motor deltager desuden med en kæmpe stand. Der vil også være fine præmier at vinde i et kæmpe lotteri.

Der er salg af grillpølser, øl, vand, popkorn, kaffe med mere.

På standen hos Hårlev Borger og Erhvervsforening kan man købe sin egen jule-sponsor-nisse og dermed støtte julepyntningen af Hårlev. På HBEs stand vil man også kunne få en masse info omkring udviklingen af Hårlev samt købe medlemskort med mere.

Kræmmere/lopper både private og erhverv kan leje en stadeplads på 3×3 meter for 100 kroner. Man kan bestille plads på telefon 2259 3164eller via e-mail cykeljohnny@live.dk

Man kan følge Hårlev Borger og Erhvervsforening på facebook.

På grund af høstmarkedet henvises parkering af last- og personbiler til rådhusets parkering fra fredag klokken 20 til lørdag klokken 18.

HBEs Høstsalgsmarked afholdes lørdag den 23 august fra klokken 8:30 til 14:30 på parkeringspladsen ved Hårlev Station.

Kommentarer