Hårlev

Hovedgaden 34 i Hårlev er sendt på tvangsauktion

hovedgaden_34

Hårlev: Nykredit Realkredit har sendt ejendommen Hovedgaden 34 i Hårlev på tvangsauktion

Ejendommen Hovedgaden 34 beskrives som et fritliggende enfamiliehus opført i år 1878. Ejendommen har ydervægge af mursten og tag af eternit med asbest. Opvarmningen sker via naturgas. Der er lukket for gas, strøm og vand, hvorfor der kan komme udgifter i forbindelse med genåbning heraf.

Huset fremstår slidt og trænger til istandsættelse og der mangler færdiggørelse flere steder. Huset er indrettet med en entré, toilet uden bad. Fra entréen er der adgang til en stue, hvor der er indrettet et køkken, bestående af et køkkenbord med hylder under og en håndvask, et køle-/fryseskab og to bordkogeplader.

Herfra adgang til endnu en stue. Herfra adgang til det “gl.” køkken”, hvor rummet står ufærdigt med delvis åbent til loftet (trappe mangler). Adgang til et slags viktualierum. Værelse med trappe til førstesalen.

Førstesalen er på 50 m² og består af et stort, ufærdigbygget rum. Der er hul ned til det “gl. køkken”, hvor der mangler trappen. For enden er der et mindre værelse på 9 m².

Det bebyggede areal er 83 m² og det samlede boligareal udgør 92 m². Der er en kælder på 4 m², et udhus på 14 m2 og en garage på 16 m2. Grunden er på 948 m2.

I haven står der blandet andet en campingvogn, et gammelt drivhus samt en gammel skurvogn på hjul.

Ejendomsværdien er sat til 1.100.000 kroner, heraf udgør grundværdien 474.000 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 7. januar klokken 09:30 ved Retten i Roskilde

Kommentarer