Hårlev

Humanitær eftersøgning endte godt

Kl. 00.20 mandag ønskede personalet fra et plejecenter i Hårlev hjælp til at finde en 84-årig kvindelig beboer, der havde været væk siden kl. ca. 23.00.

Personalet var i gang med selv at lede efter hende i nærområdet, men ønskede dog også politiets hjælp til at finde hende. Flere patruljer, herunder en hundepatrulje blev sendt til området for at lede.

En af patruljerne ledte bl.a. plejecentrets arealer igennem og fandt kl. ca. 0120 den savnede beboer siddende i et rum, hvor hun på det tidspunkt ikke havde noget at gøre. Hun var ved godt mod og fordrev tiden med at læse avis. Eftersøgningen blev herefter naturligvis indstillet.

Kommentarer