Strøby Egede

Hund aflivet efter skudepisode i Strøby

politi_skilt_

Strøby: En hund er blevet aflivet efter en skudepisode der fandt sted på Uglemosevej i Strøby i fredags

Fredag den 25. september mellem klokken 11 og 16 er en hund blevet skudt i benet på Uglemosevej i Strøby. Hunden var ude på egen hånd og hundens ejer har ikke set hvad der skete. Ejeren anmeldte skudsepisoden onsdag. Det skriver Dagbladet.

– Hunden er blevet skudt i det ene bagben. Det har ramt nederst på bagbenet. Dyrlægen vurderer, at skuddet er blevet affyret på klods hold på en sådan måde, at benet kunne ikke genskabes, siger vagthavende fra Midt- og Vestsjællands Politi i Køge til Dagbladet.

– Vi sender nu sagen videre til vores dyreværnsafdeling, som vil efterforske sagen nærmere, siger vagthavende, der også oplyser at hunden er blevet aflivet.

Kommentarer