Hund slap godt fra fald ned af Stevns Klint
Stevns Klint: Lørdag eftermiddag faldt en hund ned af klinten ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort
Lørdag den 14. september klokken 15:28 fik Stevns Brandvæsen en melding om at en hund fra Roskilde var faldet cirka 20 meter ned af klinten ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
-Jeg kører til stedet og møder ejeren og en ansat fra Stevnsfort der tog os med i undergrunden og ud til vandet og hjalp med at kigge efter hunden, som efter noget søgen blev fundet, fortæller Klaus Stevns Madsen, indsatsleder Stevns Brandvæsen og fortsætter:
-Den havde det rimeligt godt, idet den var landet nogenlunde blødt, på noget tang. Da den kom op og kunne slappe af, fik den godt med vand.
-Det så ud til, at den kun havde fået et lille hud afskrabning på det ene knæ, men for at være sikker på der ikke er sket mere, ringede ejeren til sin dyrlæge, så der kan blive tjekket op på den.
– Det var godt at det endte godt. Jeg kan kun sige, at det er godt at komme sådan et sted og møde en ansat dernede der er så professionel og tager sig af sådan noget med det samme.
– Stor tak for den gode hjælp fra de ansatte på Koldkrigsmuseum Stevnsfort, afslutter Klaus Stevns Madsen.
Kommentarer