Rødvig

Hund uskadt efter 20-meters fald fra Stevns Klint

Østsjællands Beredskab måtte tirsdag hente en hund på stranden ved Stevnsfortet, efter at den var faldet 20 meter ned fra Stevns Klint.

Tirsdag den 6. februar klokken 12.17 fik Østsjællands Beredskab en alarm om, at en schæferhund var styrtet omkring 20 meter ned af Stevns Klint ved Stevnsfortet. Det skriver Dagbladet.

Hunden kunne ikke selv komme op ad den stejle klint og Østsjællands Beredskab opgav at redde hunden fra landsiden, så de satte i stedet redningsbåden i vandet ved Rødvig og sejlede ud og hentede hunden, der tilsyneladende var sluppet uskadt fra strabadserne.

Kommentarer