Hundeluftepark på Garverigrunden
Som alle efterhånden har bemærket er Garveri-bygningen på Højerupvej jævnet, og den mangeårige øjenbæ er fjernet fra jordens overflade.
Indsendt af Thomas Overgaard, Store Heddinge. Socialdemokratisk Kommunalbestyrelses-medlem for alle borgere på Stevns.
Det er derfor naturligt at spørge sig selv hvad man nu kan benytte sådan et areal til, og jeg vil gerne foreslå at man etablerer en “Hundeluftepark”, hvor Stevnsboerne kan lufte deres firbenede venner og give de små, og store, to- og firbenede mulighed for at spæne rundt i en større indhegning med tilhørende Høm-høm-affaldsstativer, bænke og lignende så området vil fremstå præsentabelt.
Der er sikkert borgere der mener at mit forslag er en smule uambitiøst, men husk på at baggrunden for at Stevns Kommune erhvervede arealer var at give turister og andet godt folk en mulighed for at besigtige Stevns Klint uden at deres vej skulle “generes” af den forfaldne bygning.
Kort sagt: “Fra øjenbæ til hundebæ”
Kommentarer