Husejere på Stevns betaler måske for meget i skat
Stevns Kommune: Salgspriserne på huse i Stevns Kommune ligger for hver anden handel under den offentlige vurdering. Det kan betyde, at der er penge at spare i ejendomsskat.
I Stevns Kommune bliver mere end hvert andet hus solgt langt under den offentlige vurdering, det viser nyeste analyse fra Boligsiden.dk. Tallene betyder også noget for boligejere selvom de ikke lige står og skal købe eller sælge hus.
Det kan nemlig betyde at boligejere på Stevns kan slippe billigere i ejendomsskat.
Er din ejendomsvurdering for høj i forhold til markedsprisen i dit område, kan det også betyde, at du betaler for meget i ejendomsskat, da skatten følger vurderingen. Det skriver Boligsiden.dk
– Det kan betyde meget for skatten, hvis huset vurderes alt for højt i ejendomsvurderingen, og så bør man undersøge det, siger kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden.dk.
Huskøbere og sælgere i Stevns Kommune kan spare penge på tinglysning
Køber du hus eller skal du sælge dit hus i Stevns Komune, og ligger salgsprisen under den offentlige vurdering, så skal du være ekstra opmærksom på, at der kan være penge at spare i forbindelse med tinglysningsafgiften.
Tinglysningsafgiften består nemlig af et fast beløb på 1.400 kr. samt et variabelt beløb, der er 0,6 % af købesummen eller af ejendomsvurderingen.
Læs hvordan du klager over ejendomsvurdering på SKATs hjemmeside
Kommentarer