Hvem kan spise flest ristede hotdogs?
Nytorvs Grill på torvet i Store Heddinge deltager i den årlige konkurrence om at finde Danmarks bedste hotdogspisere.
Fredag den 19. maj klokken 14:30 afholder Nytorvs Grill på torvet i Store Heddinge 15 minutters ædegilde. Den årlige hotdogkonkurrence ved Nytorvs Grillen, er en del af Danmarksmesterskabet i hotdog-spisning.
Det gælder om at spise så mange ristede hotdogs man kan på 15 minutter. Den lokale rekorden er otte styk og man skal kunne holde de fortærede hotdog i sig i mindst 15 minutter.
Det koster 100 kroner at deltage.
Den lokale vinder af hotdogkonkurrencen vinder en miniferie for to personer, og alle deltagere er med i en lodtrækning om ’oplevelseskort’ til en værdi af 2.000 kroner.
Hovedpræmien i konkurrencen om at blive Danmarks hotdogkonge 2017 er et rejsegavekort på 20.000 krone.
Finalen blandt de ti bedste på landsplan afholdes fredag den 2. juni på Gammel Torv i Aalborg.
Tilmelding hos Nytorv Grillen senest tirsdag den 16. maj klokken 19:30.
Kommentarer