Store Heddinge

Hvem rev julebelysningen i Jernbanegade ned?

algade_julebelysning

Store Heddinge: Handelsstandsforeningen søger vidner til en episode i mandags hvor en lastbil rev julebelysningen ned.

Mandag den 30. november rev en gul lastbil julebelysningen ned i Jernbanegade i Store Heddinge.

Julelyskæden er betalt af Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening, men de har ikke råd til at købe en ny. Foreningen har søgt om støtte til julebelysningen i år hos Stevns Kommune, men har netop fået afslag.

– Det er vi kede af, da vi mener at kommunen også har et ansvar for at byen er hyggelig og pæn til juletid. Men helt konkret mangler vi altså nu penge til en ny kæde over Jernbanegade, siger formanden Tim Warner, formand for Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening, til Dagbladet.

Et vidne har set en gul lastbil med et rødt lad påkære julelyskæden i mandags.

– Hvis nogen har set noget, da det skete i mandags, så må de meget gerne henvende sig til mig, siger formanden Tim Warner til Dagbladet.

Vidner der har set noget, kan kontakte Tim Warner på mobil 4088 9491.

Kommentarer