Samfund

Hvem skal have Stevnsprisen 2016?

Stevns Kommune: Forslag til modtager af Stevnsprisen skal indsendes til kommunen inden månedens udgang.

Stevns Kommune uddeler hvert år Stevnsprisen til en forening eller person, der har gjort en ekstra god indsats for kultur- og foreningslivet i kommunen.

Det er op til borgerne i Stevns Kommune at komme med forslag til hvem der skal være årets prismodtager, og alle kan være med til at indstille en ildsjæl.

Folkeoplysningsudvalget står for udvælgelsen og vælger ud fra de begrundede forslag, de får.

Folkeoplysningsudvalget inviterer til reception i december måned, hvor prisen bliver overrakt. Selve prisen er et symbol på det gode arbejde, den store indsats eller kammeratskabet.

Deadline for indsendelse af kandidater til Stevnsprisen 2016 er mandag den 31. oktober 2016. Indstilling med kort beskrivelse sendes til kultur- og fritidskonsulent Yasmina Liv Zacares per e-mail til yaszac@stevns.dk.

Stevnsprisen 2015 gik til Christian From Sørensen fra Store Heddinge, for hans frivillige arbejde i Stevns Amatør Scene og SHS-Stevns, samtidig med at han er aktiv spejderleder. Stevnsprisen har været uddalt siden 1993.

Kommentarer