Debat: Erstattes retsforbeholdet af en tilvalgsordning, vil Folketinget fra sag til sag kunne til- og fravælge suverænitetsafgivelse til EU indenfor retsforbeholdet.

Indsendt af Elisabeth Bergsøe, Køge-Stevnskomiteen mod EU, Barupvejen 13, Arnøje, 4660 Store Heddinge

I EU-parlamentets informationskampagne forud 2014-valget til EU-parlamentet hed i den officielle lancering: ”I dag er flertallet af nationale love baseret på EU-lovgivning og Europa-Parlamentet er derfor mindst lige så magtfuldt som de nationale parlamenter”. Det gør, at i det øjeblik folketingsvalget er afviklet, vender EU tilbage med følgende tre punker på menuen:

Erstattes retsforbeholdet af en tilvalgsordning, vil Folketinget fra sag til sag kunne til- og fravælge suverænitetsafgivelse til EU indenfor retsforbeholdet. Det vil bl.a. betyde at dommere i hele EU vil kunne kræve en dansker overvåget og udleveret til afhøring. Straffelovsrådet, der herhjemme sikre sammenhæng mellem forbrydelsens og straf, vil fremover underkendes.

Den uoverskuelige beslutningsproces, med lidt suverænitetsafgivelse af gangen, er salamimetoden uden fortrydelsesret, endsige uden vetoret i EU’s lovgivning og forvaltning.

EU-kommissionen har monopol på at stille lovforslag og Danmark har 1,1 procents indflydelse i EU’s ministerråd. Vi vil derfor ikke kunne stille Folketinget til ansvar den førte retspolitik.

Bankunionen består af et EU banktilsyn, en afviklingsmyndighed og en redningsfond finansieret af bankerne. Besluttes det fra EU og ikke fra Finanstilsynet, Nationalbanken og regeringen om danske banker skal lukkes, er det klart suverænitetsafgivelse. Bankunionens banktilsyn skal kontrollere euroområdets 6000 største banker. Under finanskrisen mellem 2008 og 2011 skulle der spenderes 4.500 milliarder euro til bankerne. Beløbet er mange gange større end de 55 milliarder euro der er afsat til redningsfonden. Derfor undgås det ikke, at skatteyderne ved en ny økonomisk krise skal betale til kriseramte banker i andre EU lande.

EU landene Sverige og England har takket nej til bankunionen.

For tiden forhandles der en vidtgående handels- og investeringsaftale mellem EU og USA (TTIP), hvor den såkaldte ISDS-mekanisme vil muliggøre, at udenlandske private selskaber kan sagsøge stater ved særdomstole for lukkede døre, hvis en stat indfører regler eller love, der begrænser selskabernes forventede indtjening, typisk for områderne miljø og sundhed. På trods af 100 forbruger-, miljøorganisationer og andre ngo`er modsætter sig aftalen, fortsætter EU- kommissionen med lukkede forhandlinger, uden mandat fra EUs borgere.

Vi skal netop nu diskutere hvorfor og hvordan er det muligt at få EU til at forsvinde i valgkampen?