Store Heddinge

Hvorfor slår nogle danske kunstnere igennem – og andre ikke?

Foredrag med redaktør og kunstformidler Tom Jørgensen. Hvorfor slår nogle danske kunstnere igennem og andre ikke?
Dette vil Tom Jørgensen prøve at forklare i et foredrag om dansk samtidskunst. Man. d. 19. november 2018, kl. 19.00 Vi vil se værker af meget forskellige kunstnere lige fra “traditionelle” malere over installations- og videokunstnere til fotografer og performancekunstnere
Kunstnerne er alle sammen nogle, Tom personligt synes er rigtigt gode – hvilket i hans optik vil sige, at de har noget på hjerte og arbejder med et udtryk, der interesserer mange mennesker.
Han vil i foredraget også komme ind på de specielt danske forhold. Forhold, hvor man efter hans mening giver mere til minimalistiske og konceptuelle kunstnere end f.eks. figurative malere.

Endelig vil han i sagens natur også berøre det penible spørgsmål om, hvad der er god og dårlig kunst.
Et spørgsmål – og et svar – der i sidste ende er subjektivt.
Foredraget er derfor i høj grad et, der lægger op til debat.

Foredraget foregår i samarbejde mellem Kulturloftet og Stevns Bibliotekerne.

Tinghuset
Algade 8, Store Heddinge
Pris: (Entré: 25 kr)

Kommentarer