Store Heddinge

Hybenhøjvej 10 i Højerup er sendt på tvangsauktion

hybenhoejvej_10_hoejerup

Store Heddinge: Realkredit Danmark har sendt ejendommen Hybenhøjvej 10 i Højerup på tvangsauktion

Ejendommen Hybenhøjvej 10 beskrives som et enfamiliehus opført i 1858 i mursten, hvidmalet og med eternittag, med om-/tilbygning i 1988. Det bebyggede areal er på 81 m², tagetage 70 m², heraf udnyttet 42 m², samlet boligareal 123 m².

Boligen indeholder: Entre med garderobeplads og trappe til 1. sal. Badeværelse med klinkegulv, fliser på vægge og i bruseniche, træloft, vandvarmer og plads til vaskemaskine, toilet og håndvask. Køkken med linoleum, træloft med synlige bjælker, gammelt brændekomfur, komfur og emhætte. Stue/værelse med udgang til haven, samt træloft med synlige bjælker. Stue med synlige bjælker. Der er brændeovn i stuen.

På 1. sal: Repos med tæppe og skråvæg. Værelse med tæppe, træloft, skab og skråvæg. Soveværelse med tæppe, træloft og skråvægge. Skorstenen går midt igennem soveværelset.

Huset opvarmes med brændeovn og elvarme.

Der er endvidere diverse træudhuse på ejendommen.

Grunden er på 1.379 m², heraf vej 200 m².

Ejendomsværdien er sat til 930.000 kroner, heraf grundværdi 434.200 kroner.

Tvangsauktionen afholdes torsdag den 18. september klokken 09:00 ved Retten i Roskilde.

Kommentarer