Rødvig

Hyggelig strikkemesse på Harmonien i Rødvig

Har du lyst til en hyggelig strikkedag sammen med andre glade strikkere, så kom og vær med til en lille lokal ’strikkemesse’ i Rødvig.

Lørdag den 23. september fra klokken 10:00 til 16:00 afholdes lokale ildsjæle en lille lokal ’strikkemesse’ i Kulturhuset Harmonien i Rødvig.

På strikkedagen kan man vælge at deltage i en workshop af to workshops.

Workshop 1: Med en særlig teknik er det let at strikke mønsterstrik med flere farver uden at garnet snor sig. Man kan også lære at strikke 2-farvet patent, eller hvordan man trygt kan klippe i et strikketøj. Medbring to farver garn og pinde. Man kan også medbringe dit igangværende strikketøj og få hjælp, hvis man er gået i stå med en opskrift eller et mønster.

Workshop 2: Strik begge strømper eller ærmer på én gang i loop på en lang rundpind. Medbring to nøgler garn og en 100 cm rundpind. man kan også medbringe dit igangværende strikketøj og få hjælp, hvis du er gået i stå med en opskrift eller et mønster.

Fra scenen vil der være et oplæg fra Marianne Frisenvang om Alpakkagarn og importen heraf. Desuden vil der være forskellige underholdende elementer.

Der vil desuden være fire til seks stadeholdere, der viser og sælger garn, opskrifter og andre strikkerelevante ting.

Der er begrænset deltagerantal, der kan maksimalt deltage 60 personer, så hurtig tilmeding tilrådes.

Prisen er 100 kroner inklusive kaffe/the ad libitum og deltagelse i en af de to workshops. Billetter kan købes på billetto.dk

Når man tilmelder sig kan man samtidigt bestille en frokost- sandwich til 40 kroner.

Ved ankomsten kan der købes franskbrød med ost, og der vil dagen igennem være mulighed for at købe kildevand.

Kommentarer