Indbrud i Dagli’Brugsen i Rødvig lørdag nat
Rødvig: Tre mænd i en hvid varebil begik natten til lørdag indbrud i Dagli’Brugsen i Rødvig.
Natten til lørdag den 22. oktober klokken 01.54 var der indbrud i Dagli’Brugsen i Rødvig. En bagdør blev brudt op. De tre ubudne gæster forsøgte derefter at bryde et cigaretskab op, men opgav.
Der er formentlig stjålet mellem fem og syv kartoner cigaretter. Indbruddet er filmet af butikkens overvågningskameraer.
De ukendte gerningsmænd beskrives således:
A: Mand med almindelig kropsbygning, var iført mørk hættetrøje med lyst logo på venstre side af brystet, mørk kasket, lyse arbejdsbukser, handsker og sorte sko. Han havde et tørklæde for underansigtet.
B: Mand med almindelig kropsbygning, var iført mørk hættetrøje med snore i hætten og stort lyst mønster på venstre side af brystet, lys elefanthue og handsker.
C: Mand med almindelig kropsbygning, var iført mørkt tøj, mørkt tørklæde for underansigt, sorte gummisko med hvid sål.
Gerningsmændene var kørende i en hvid varebil.
Kommentarer