Store Heddinge

Indbrud hos Hr. Kat: Tyv løb med kasseapparatet

Ved et indbrud tidligt tirsdag morgen hos Hr. Kat på Algade, er der stjålet et kasseapparat med 2.000 kroner i kontanter.

Tirsdag den 7. marts klokken 06.20 blev indehaveren af specialbutikken Hr. Kat på Algade 24 i Store Heddinge, vækket af sit vagtselskab, der fortalte at alarmen var gået og at der havde været indbrud. Det skriver dagbladet.

Tyvene er gået målrettet efter kasseapparatet, der stod på disken lige ud for døren.

Hr. Kat har normalt lukket om tirsdagen, men indehaver Ann Gunslev får ikke mulighed for at holde fri i dag. Ruden i hoveddøren er nemlig blevet smadret og hun skal have fat i et andet kasseapparat.

– På den måde er det heldigt. Jeg er fuldstændig klar over, hvad der var i kassen. For den var gjort op som vanligt, og der lå 2.000 kroner i byttepenge til næste åbningsdag. Så apparatet og pengene er væk og døren smadret. Så nu ved jeg godt, hvad jeg skal bruge min fridag på, siger Ann Gunslev til Dagbladet.

Kommentarer