Indbrud i hus i Chr. Richtersgade
Store Heddinge:Der er stjålet sølvtøj og guldsmykker ved et indbrud i et hus i Chr. Richtersgade i Store Heddinge
Mellem torsdag den 18. september klokken 18 og lørdag klokken 12:20 har der været indbrud i et hus i Chr. Richtersgade i Store Heddinge
Et vindue ind til spisestueen er blevet brudt op. Der har været færden både i stueetagen og på første sal. Diverse skuffer og skabe er blevet gennemrodet og indhold tømt ud på gulvet.
En skænk i spisestuen er blevet brudt op og der er stjålet 12 gafler, 12 knive og 12 skeer samt et rundt fad, cirka 20 cm i diameter. Alle i tretårnet sølv med herregårdsmønster. Derudover er der stjålet diverse guldsmykker.
Huset er forladt igen via det opbrudte vindue i spisestuen.
Kommentarer