Store Heddinge

Indbrud i Kirkens kontor på Kirketorvet

indbrudstyv

Store Heddinge: Nøgler til flere af kirkens ejendomme er blevet stjålet ved et indbrud på kirkekontoret torsdag aften eller natten til fredag

Mellem torsdag den 10. juli klokken 15:30 og fredag den 11. juli klokken 08:45 har der været indbrud i kirkekontoret på Kirketorvet i Store Heddinge.

Først er et sydvendt vindue ind til et kontor opbrudt. Fra skrivebordet blev der stjålet en nøgle til pengeskabet. Ingen yderligere færden konstateret. Kontoret er forladt igen via samme vindue.

Dernæst er et andet sydvendt vindue opbrudt og en indvendig dør ind til et kontor er efterfølgende opbrudt. Der har været færden i hele kontoret, hvor pengeskabet var åbnet med rette nøgle, der var stjålet fra det andet kontor.

Der blev stjålet nøgler til kirkens øvrige boliger. Kontoret er forladt via en terrassedør, som stod åben ved anmelders ankomst.

Kommentarer