Indbrud i ni biler hos autofirma på Frøslevvej
Der er blevet stjålet 26 airbags og 12 selestrammere ved et indbrud på et indhegnet område hos et autofirma på Frøslevvej.
Fredag den 6. oktober klokken 08.03 anmeldte personalet fra et autofirma på Frøslevvej i Store Heddinge, at der i løbet af natten var foregået tyveri fra ni køretøjer (otte personbiler og en varebil) på et indhegnet område.
Ukendte gerningsmænd havde skaffet sig adgang ved at klippe hul i et hegnet, hvorefter de havde skaffet sig adgang til bilerne ved at knuse ruder. Fra køretøjerne var der i alt stjålet 26 airbags og 12 selestrammere.
Politiet har undersøgt bilerne for at finde eventuelle spor fra gerningsmændene.
Ring 114 hvis du ved noget
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket enten personer eller mistænkelige køretøjer i området i løbet af natten mellem torsdag aften kl. ca. 2030 og fredag morgen kl. ca. 0630. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Kommentarer