Hårlev

Indbrud på Lundevej i Lille Linde

indbrud

Lille Linde/Hårlev: Indbrud i et hus på Lundevej i Lille Linde, hvis beboer er ude at rejse i to måneder

Mellem lørdag den 24. januar klokken 10 og mandag klokken 16 har der været indbrud i et hus på Lundevej i Lille Linde.

De ubudne gæster er kommet ind i huset ved at bryde en havedør op. De har været rundt i hele huset og åbnet skuffer og skabe. Huset er forladt igen via samme dør.

Der er intet endeligt overblik over hvad der er blevet stjålet. Indbruddet er anmeldt af sønnen til husets beboer, der ser efter huset, mens faderen er ude at rejse i to måneder.

Kommentarer