Indbrud på Nordmarken i Hårlev onsdag aften
Der er blandt andet stjålet mærkevare-tøj ved et indbrud i et hus på Nordmarken i Hårlev onsdag aften.
Onsdag den 4. januar mellem klokken 17.45 og 22.45 har der været indbrud i et hus på Nordmarken i Hårlev.
En havedør er blevet brudt op og der har været færden i badeværelset og soveværelset, hvor indhold i skabe var gennemrodet. Huset er forladt igen via havedøren.
Der er blevet stjålet 40 par Bjørn Borg underbukser, fire Polo skjorter af mærket Fred Perry, to par jeans af mærket Pierre Cardin, parfumer, en sweater samt et samlerobjekt Amarone vinflaske fra 2006 i original trækasse.
Kommentarer