Strøby Egede

Indbrudsbølge i Strøby Egede i weekenden

Strøby Egede: Der har været seks indbrud på Engvangsvej og Skovvangsvej i Strøby Egede i weekenden

Mellem fredag den 19. juli klokken 07:30 og lørdag morgen klokken 07:30 har der været et indbrud i en villa hus på Skovvangsvej i Strøby Egede. Soveværelsevinduet er blevet brudt op. Alt er blevet gennemrodet. Huset er forladt igen via hoveddøren. Der er blandt andet stjålet smykker.

Mellem fredag klokken 17 og lørdag morgen klokken 9 var der er indbrud på Engvangsvej. Her er et østvendt vindue blevet brudt op. Der har været færden i hele stueetagen. Et pengeskab er forsøgt opbrudt. Der er stjålet smykker og parfumer. Huset er forladt igen via et vestvendt stuevindue.

Mellem torsdag klokken 10 og lørdag klokken 12 har der været indbrud i et andet hus på Engvangsvej. Køkkenvinduet ved siden af havedøren er blevet brudt op. Der er endnu ikke noget overblik over hvad der er blevet stjålet.

Mellem fredag den 12. juli og i lørdags klokken 14:40 har der været indbrud på Skovvangsvej. Et soveværelsesvindue er blevet brudt op og alt er blevet gennemrodet. Huset er forladt igen via entredøren. Det vides endnu ikke hvad der er blevet stjålet.

Mellem lørdag klokken 20 og søndag klokken 14:30 har der været endnu et indbrud på Skovvangsvej. Her er der blevet opbrudt et vindue til et værelse. Det vides endnu ikke havd der er blevet stjålet.

Og endelig har der været et indbrudsforsøg på Skovvangsvej mellem fredag klokken 14 og søndag klokken 18. Der er mærker i en havedør.

Kommentarer