Indbrudstyv fandt hoveddøren ulåst
Strøby Egede: En indbrudstyv benyttede sig natten til lørdag af at beboerne i et hus på Egeskoven ikke havde låst hoveddøren
Klokken 03:55 natten til lørdag den 17. august var der en ubuden gæst i et hus på Egeskoven i Strøby Egede. Han kom ind via en ulåst hoveddør og var rundt i entreen og i stuen. Han stjal to bilnøgler, en husnøgle, en sort taske og en brun pung med diverse kort inklusive et Dankort. Han forlod huset igen via havedøren og løb væk fra stedet.
Kommentarer