Store Heddinge

Indbrudstyv stjal herregarderobe i størrelse L

Sigerslev: Muligvis har en indbrudstyv, der var på spil i en ejendom på Sigerslevvej i dagtimerne i onsdags, fået sig en helt ny garderobe ud af sit ulovlige besøg

Ved indbruddet, der skete mellem klokken 8.30 og 17 i onsdags, stjal tyven nemlig en hel herregarderobe i størrelse L.

Herrejakker, bluser, cowboybukser – ja, selv sokker – blev stjålet ved indbruddet.

Tyven kom ind ved at afliste en rude i en terrassedør, og vedkommende færdedes derefter i hele huset. Det ved politiet, fordi skabe og skuffer blev efterladt åbne.

Ud over alt det nye herretøj i størrelse L fik tyven to bøtter med kontanter og parfumer med sig.

Kommentarer