Indbrudstyv taget på fersk gerning i Hårlev
Hårlev: En lokofører så en mand begå indbrud i pizzeriaet på Hårlev Stationsvej og kunne udpege ham for politiet
Tirsdag den 1. juli klokken 21:25 var der indbrud i Hårlev Pizzeria på Hårlev Stationsvej 1. Gerningsmanden havde knust en vestvendt rude i pizzeriaets indgangsdør. Han havde efterfølgende foretaget indstigning via den knuste rude.
På stedet observerede en lokofører fra den tilstødende perron gerningsmanden og kunne ved patruljens ankomst udpege manden, der nu sad i et tog på stationen.
Den 26-årige mand med adresse i Bagenkop blev herefter anholdt. Politiet vurderer i løbet af onsdagen om der er grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør.
Den 26-årige fik ikke noget udbytte ved indbruddet.
Kommentarer