Lyderslev

Indsættelse af den nye sognepræst i Lyderslev og Frøslev Pastorat

Per den 1. oktober er 27-årige Janni Persson ansat som kirkebogsførende sognepræst i Lyderslev og Frøslev sogne.

Søndag 8. oktober er der indsættelsesgudstjeneste for sognets nye præst, Janni Persson. Indsættelsen foretages af provst Erhard Schulte Westerberg.

Det sker ved to gudstjenester, først fra klokken 14 til cirka 15 i Frøslev kirke. Dernæst fra klokken 16.00 til cirka 17 i Lyderslev Kirke. Efter gudstjenesten i Lyderslev Kirke er menighedsrådet vært ved en reception i præstegården, hvor man kan byde Janni Persson velkommen.

Læs også: Den nye præst i Lyderslev hedder Janni Persson

Man forventer at en række præster fra Tryggevælde Provsti vil overvære indsættelsesgudstjenesterne.

Janni Persson er ansat som kirkebogsførende sognepræst per den 1. oktober og hun er allerede flyttet ind i præstegården på Lyderslev Bygade, sammen med sin kat.

Kommentarer