Indsamlede mere end 160.000 kroner
Stevns Kommune: Kræftens Bekæmpelse afholdt landsindsamling søndag. 125 frivillige indsamlede 161.878 kroner i Stevns kommune.
Søndag den 12. april indsamlede 125 frivillige indsamlere 161.878 kroner til Kræftens Bekæmpelse i Stevns kommune.
Læs også: Stadig ledige ruter på søndag
– Stor tak til stevnsboerne for igen at være så gavmilde. Og tak til de 125 indsamlere, og til Sydbank for at tælle op og for at tage godt imod indsamlerne med kaffe med mere, siger Anny Borch Jensen, Kræftens Bekæmpelse på Stevns.
På billedet krydser Pia Borch Skov Jeannet Bagger og pigerne af på listen. De havde samlet 2099 kroner ind i Sigerslev.
I Region Sjælland er der i alt samlet 4.978.461,- kroner ind af 3.814 frivillige. På landsplan blev der i alt indsamlet 34,6 millioner kroner.
Kommentarer