Store Heddinge

Indsamlere søges til sogneindsamlingen

unge_indsamlere

Store Heddinge: Den 9. marts kan man støtte kampen mod sult ved at melde sig som indsamler til sogneindsamlingen

Søndag den 9. marts 2014 er det 16. gang, at Folkekirkens Nødhjælp holder den årlige landsindsamling, der i år foregår med temaet »Støt kampen mod sult – det giver en god fornemmelse i maven«.

Sætningen er et forsøg på at binde verden sammen – at binde os i Danmark, der kan få en god fornemmelse i maven ved at gå på gaden med en indsamlingsbøsse sammen med de mennesker, der ved, hvad det er at sulte og ikke have mad nok.

Indsamlingen bliver organiseret i et stærkt samarbejde med over 1300 lokale sogne over hele landet.

Sankt Katharina Kirke deltager i sogneindsamlingen. Man kan melde sig som indsamler i Store Heddinge området på kirkekontoret Kirketorvet 4 i Store Heddinge, på telefon 5650 3025, eller per e-mail til kirkekontor@storeheddingekirke.dk

Man kan læse mere om Sogneindsamlingen på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside. Her kan man også melde sig som indsamler i andre sogne.

 

Kommentarer