Indsats mod utryghedsskabende adfærd på gadeplan
Midt- og Vestsjællands Politi foretog tirsdag en indsats mod utryghedsskabende adfærd på gadeplan, herunder f.eks. handel med narkotika i det offentlige rum.
Indsatsen er opfølgning på tidligere indsatser i flere byer i politikredsen.
I dagens indsats deltog bl.a. to narkotikahunde og resulterede i fem sager om besiddelse af narkotika, hvoraf de tre blev ”opsnuset” af narkotikahundene i området ved togstationen, en sag, hvor en blev sigtet for at sælge hash fra en lejlighed, som politiet ransagede og fandt et knojern, en mindre portion hash og nogle kontanter, en sag om kørsel i frakendelsestiden i en personbil, der efterfølgende blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation.
Indsatsen mod den utryghedsskabende adfærd fortsætter de næste dage, og politiet modtager gerne tip fra borgerne om steder, hvor der er mistænkelig og utryg adfærd, således at politiet kan foretage den fornødne indsats mod et eventuelt problem.
Kommentarer