Højerup

Indvielse af formidlingstiltag ved Stevns Klint

I disse dage er der folkemøde på Bornholm. På Stevns har vi i dag folkemøde på Klinten. Vi skal fejre de forskellige nye formidlingstiltag.

Indsendt af Bjarne Østergaard Rasmussen. Kommunalbestyrelsesmedlem

Formidlingstiltagene kommer til at byde folk fra nær og fjern velkomne! Ligesom vi byder venner velkomne, når de ringer på. Med et venligt smil tager vi imod med åbne arme og siger: kom indenfor, føl dig hjemme, hvad må jeg byde på? På Stevns har vi netop noget at byde på her: en verdensarv, en verdenssensation, intet mindre – endda for nuværende og kommende generationer, som det hedder.

Det skal vi naturligvis dele og formidle. Hvad bliver større af at blive delt? Det gør noget vi selv brænder for. Delt glæde er dobbelt glæde. Derfor er formidlingstiltagene vigtige. De binder perlerne langs Klinten sammen. De siger: kom indenfor, kom og se, læs og forstå. Da kan vi nemlig se det store i det små og beriges og glædes.

Læs også: Velkomsttiltagene langs klinten indviet fredag

Projektets muliggørelse skyldes først og fremmest en venlig og generøs donation fra vores turistforening. 1000 tak! Og så et super godt firparts samarbejde mellem for det første Verdensarv Stevns fra Tinghuset, for det andet Traktørstedet Højeruplund herude, for det tredje fagfolk fra Rådhuset indenfor Natur og Kultur og sidst men ikke mindst Selskabet Højeruplund, som ejer matriklen her. Stor tak til alle for en kæmpe indsat i fint samspil og med gensidig respekt, høre jeg.

Man kan kort sige:  SAMMEN bliver vi bedre! OG til glæde for de mange… Tillykke med det lykkedes.

Kommentarer